Hempel lancerer ny, patentanmeldt bundmalingsteknologi!

Hempaspeed TF er en højtydende, hård, biocidfri, tyndfilmsmaling.

Den nye teknologi i Hempaspeed TF kombinerer det bedste fra de traditionelle hårde tyndfilmsmalinger med Hempels patenterede Hydrogel Fouling Release-teknologi og skaber en fusionshybrid bundmaling, der er helt biocidfri. Malingen har alle kvaliteterne fra en robust, hård bundmaling plus en fantastisk glat finish, og den er velegnet til brug i alle farvande (både salt- og ferskvand, søer og floder). 

Den minimerer vækst, og er utrolig let at rense, selv med højtryksvask, uden risiko for forurening af omgivelserne

 

Produktet vil kunne købes i Storbritannien, Holland, Tyskland, Danmark, Sverige, Finland og Norge fra sæsonen 2022 i 4 nuancer: hvid, blå, sort og grå.

Hempaspeed TF er det perfekte valg til lystbåde, der sejler på søer og floder, til kapsejladsbåde, racerbåde og trailerbåde, og især til områder med restriktioner, der ikke tillader brug af biocider. 

 

 "Målet er, at vores produktløsninger både skal være mere effektive og samtidig værne om miljøet. Vi arbejder derfor hele tiden på at udvikle nye teknologier, der kan bidrage til at realisere dette mål. Den nye Hempaspeed TF er et perfekt supplement til vores biocidfrie sortiment Kun ved at tage højde for hele processen med maling af en båd kan vi være innovative, og udvikle bedre løsninger til gavn for industrien og miljøet. Vi kan ikke opnå dette alene, men vi er dedikerede til at bidrage til en mere bæredygtig verden ved ikke kun at tilbyde alternative malingsløsninger til markedet, men også oplyse branchen og bådejerne om fordelene ved vores nye teknologier," siger Tino Rikkert, Hempels Yacht Director Europe.

  

Ud over Hempels topproduct Silic One og den nye Hempaspeed TF omfatter virksomhedens yachtportefølje også den førende løsning til superyachts – Hempaguard X7, en skrogmaling, der reducerer brændstofforbruget, VOC-udledningen og udledningen af drivhusgasser (CO2 og NOx). 

Hempel tilbyder førsteklasses produkter til de mest eksklusive yachts og superyachts ved at sende innovative, højtydende produktløsninger på markedet, og dette er grunden til, at virksomheden udvikler malinger, som opfylder specifikke fartøjs- og driftsparametre. Dette sikrer den bedst mulige beskyttelse mod begroning under hele dokningsintervallet – hvilket giver de højest mulige brændstofbesparelser og den lavest mulig udledning, reduktion af arbejdstid, samt omkostninger og potentielle skader på skroget ved rengøring. Dette er en af grundene til, at virksomheden betragtes som en global leder inden for dokumenteret brændstofeffektivitet.

Herudover samarbejder Hempel med Water Revolution Foundation, hvis mission er at fremme bæredygtighed inden for superyacht-industrien gennem samarbejde og innovation, hvilket vil bane vejen for at neutralisere branchens fodaftryk på miljøet og beskytte verdens have. Dette passer perfekt til Hempels formål: At skabe en lysere fremtid med bæredygtige løsninger.

  

LOADING