Hempel Yachts succesfulde repræsentation ved METSTRADE 2022

Hempel viser vejen med unikke produkter til bæredygtige løsninger

Ved METSTRADE 2022 Boat Show i Amsterdam RAI deltog i alt 1.400 udstillere fra 49 lande fordelt på 10 haller, som dækker alle facetter af marine-udstyr, -systemer og -materialer. I løbet af tre travle dage fra den 15.-17. november blev der registreret 26.480 besøg fra de ialt 17.417 individuelle besøgende fra 126 forskellige nationer, ledsaget af 6.175 medarbejdere hos udstillere, så det var helt sikkert det rigtige sted at få opdateringer omkring de seneste innovationer, markedsudviklinger og nyheder fra branchen. METSTRADE-showet arrangeres af RAI Amsterdam i samarbejde med ICOMIA (International Council of Marine Industry Associations) og omfatter tre dedikerede ekspertiseområder: Superyacht Pavilion, Marina & Yard Pavilion og Construction Material Pavilion.

Hempels stand i hal 2 var et udstillingsvindue for Hempels bedste bæredygtige antifouling-løsninger. Som en premium superyacht antifouling-beskyttelse, der for nylig blev belønnet med certifikatet Water Revolution Foundation for bæredygtige løsninger, er Hempaguard X7 som den eneste antifouling verificeret og inkluderet i WRF databasen og Metstrade Superyacht ruten. Hempels erfaringer med at gennemgå WRF's verificeringsproces blev præsenteret af Hempels bæredygtighedschef Pau Hauget og WRF på Mets Theatre torsdag, den 17. november kl. 12.30. 

Hovedemnet på Hempels stand var helt klart Silic One, som ved lanceringen for 10 år siden var en revolution indenfor biocidfri begroningshæmmende maling, og som efter adskillige tests igennem årene idag anerkendes som det bedste produkt på markedet, både af uafhængige magasiner og af tilfredse bådejere. Udover den fremragende og velkendte Silic One blev der præsenteret en hård antifouling tyndfilm, Hempaspeed TF, som er et nyt produkt i Hempels biocidfrie sortiment. 

At Hempel alene fokuserer på bæredygtige produkter på Metstrade er et klart budskab om, at Hempel er førende på vejen mod en mere bæredygtig branche. 

Vi glæder os allerede nu til Metstrade 2023, som vil blive afholdt i Amsterdam fra den 15. til 17. november. Find yderligere oplysninger på: www.metstrade.com 

LOADING